Morfar-podcast - endda videopodcastHvad har jeg ikke skrevet og sagt hele tiden? Jeg vil høre morfar-podcast (og mormor-ditto)! Jeg vil høre alle de historier, som min mormor altid fortalte mig. Jeg vil høre om hendes ungdom, om hendes oplevelser, tanker osv. Hvis min mormor havde levet i dag, er jeg sikker på, at hun ville have podcastet. Peter på 79 fra England fortæller, at han godt kunne lide at komme på YouTube, hvor han nød at se og lytte til alle de unge, der lavede video-podcasts. Så en dag tænkte han, at det ville han også selv gøre. Her er hans første forsøg: http://www.youtube.com/watch?v=p_YMigZmUuk. Det blev et hit! Hvilket viser, at der er andre end mig, der vil høre morfar-podcast. Mens jeg skriver dette, har over 700.000 set Peters “First try”, og utallige har skrevet kommentarer. Hvis du vil se mere til Peter, som går under navnet Geriatric1927 (nok hans fødselsår), kan du abonnere på hans film eller bare se dem på hjemmesiden. Peter sidder i sin lænestol foran computeren med hovedtelefoner på og optager med et webcam. Han fortæller om sit liv som enkemand, sin aldrig uddøde passion for motorcykler, nyheder m.m. Stille og roligt. Og fascinerende Skriv et svar | |
|
| |