Faktisk er det ikke noget særligt …

Programmet, en Java-klasse, var ikke et, jeg havde lavet, desværre. Men det irriterede mig. På sin vis.

Et Java-program har den fordel, at det kan bruges på alle computere, uanset styresystem. Det kan også bruges på nettet. Det kræver bare en Java-fortolker, som (mig bekendt) er gratis. Så da jeg fik det her gode program forærende, var jeg glad for at se, at det var Java, for så kunne jeg bruge det på min Mac også. I de kredse, som jeg fik det fra, er det stort set ellers kun Windows, der bruges, for disse mennesker computermæssigt er amatører (sorry!). Det drejer sig om internet markedsføring, ikke teknik. De rigtigt nørdede af dem er selvfølgelig gået over til Mac, men den største flok er på Windows.

NÃ¥, men programmet irriterede mig, fordi pÃ¥ en Mac kan man gemme et program i Doc’en. Doc’en er nederst, ligesom Proceslinjen i Windows. Her vælger vi bare selv, hvilke programmer der skal være. Doc’en viser de Ã¥bne programmer, men ogsÃ¥ dem, vi hurtigt vil have adgang til. Da min Java-klasse ikke var et rigtigt program, kunne jeg ikke bruge det direkte fra Doc’en, men skulle finde det først, hver gang jeg ville bruge det.

Så i går aftes satte jeg mig for at ville kompilere det som et program. Jeg kan ikke rigtigt huske, hvorfor jeg fik den skøre idé, men jeg søgte på nettet efter et program, som jeg kunne kompilere det med, og til min meget store overraskelse fandt jeg ud af, at alt, hvad jeg behøvede, allerede var på min Mac.

Og sÃ¥ kompilerede jeg programmet med dets eget ikon og det hele. Genialt! Nu kan jeg bare klikke pÃ¥ det i Doc’en, og sÃ¥ kører det.

Jeg er stolt. Det var ikke svært, men det er alligevel altid noget særligt at skabe noget — ogsÃ¥ selv om det bare er indpakningen pÃ¥ et program

Dette indlæg blev postet den 14. March 2007 kl. 21:42 og er gemt under Oplevelser. Du kan følge svarene til dette indlæg via RSS 2.0 feed.

Lignende poster