Der er mange, der kritiserer internettet og giver det skylden for alt ondt. “Du sidder altid bare der og er pÃ¥ internettet!” Mangen en partner har fÃ¥et slynget den ud, hvis deres bedre halvdel ikke lige interesserer sig for livet pÃ¥ nettet. Internettet gør en asocial, er der mange, der hævder.

I går kom vi til at tale om det modsatte: Hvordan internettet bringer folk sammen.

Årsagen til samtalen var, at min mand, Cyril, netop havde fået e-mail fra hans farbror Roland, som han ikke havde talt med i 20-25 år. De var ikke uvenner, det var bare gledet ud, da min flyttede til Danmark. Kort efter talte de sammen i telefonen, og familien var lykkelig for at have genfundet Cyril - via internettet! Det var faktisk en tilfældighed, der var årsag til de. De havde søgt på nettet efter et emne og var faldet over en af Cyrils artikler. De havde genkendt navnet, tjekket hjemmesiden lidt mere for at være sikre på, at det var den rigtige person, og så havde de sendt en e-mail.

Da vi talte videre om emnet, internettet og at bringe folk sammen, kom vi frem til, at uden internettet havde Cyril heller ikke fået kontakt til en morbror, han ikke havde set i lige så mange år. Morbroderen har en voksen søn med sin første kone, Cyrils faster, og morbroderen bragte os sammen med denne voksne søn. Sønnen gav Cyril hans mors telefonnummer, og sådan fik Cyril kontakt til hende igen. Stadigvæk afledt af, at Cyrils morbror havde fundet ham via internettet.

Tjah, da vi nu tænkte i disse baner, som kom vi frem til, at vi slet ikke ville være flyttet til Frankrig og havde fundet Amboise, hvis det ikke havde været for internettet, fordi da min mand skulle til en forsamling i Nationalforsamlingen i 1999 for at definere, hvad en sekt er, besøgte vi samtidig en ven, vi havde lært at kende via … internettet. Vi kunne lide Frankrig, og ungerne og jeg fik overtalt min mand til at flytte hertil. Men hvor skulle vi bo? En anden ven fra internettet rÃ¥dede os til omrÃ¥det omkring Tours, og sÃ¥dan blev det.

Endnu længere tilbage i tiden … min mand og jeg traf hinanden via et andet netværk, Fidonet, fordi vi havde samme interesser. Vi fortsatte samtalen per e-mail via internettet, endte med at mødes og gifte os.

SÃ¥ havde det ikke været for internettet, som jeg nu har været pÃ¥ i mere end ti Ã¥r, sÃ¥ havde jeg nok stadig været en enlig mor, der kedede sig pÃ¥ kontorjobbet. I stedet lever jeg et spændende liv i frihed, og hvor størstedelen af min indtægt stammer fra … internettet. Jeg har mange pennevenner, som jeg udelukkende kender via internettet, men som jeg har kendt i Ã¥revis. En af de ældste har jeg fx skrevet med i over ti Ã¥r.

Så kom ikke og sig, at internettet gør en asocial. Eller hvad mener du?

Dette indlæg blev postet den 19. February 2007 kl. 11:12 og er gemt under Oplevelser. Du kan følge svarene til dette indlæg via RSS 2.0 feed.

Lignende poster