Britt Malkas edb-blog

Genial, digital selvbetjening

Vi har lige været på indkøb. Det var det reneste eksempel på selvbetjening, jeg nogensinde har været ude for.

Supermarkedskæden Geant har som de første i Frankrig indført digital selvbetjening. Der er tale om en win/win-situation. Kunden vinder. Butikken vinder.

Systemet fungerer ved, at kunden sætter sit medlemskort hen foran en kortlæser, inden han/hun går ind i butikken. Kortet aflæses, og herefter blinker lyset ud for den håndscanner, som kunden skal tage.

Nu kan kunden vælge varer i ro og mag, og hver gang en vare skal i indkøbsvognen, scanner kunden stregkoden og putter varen direkte i posen.

Undervejs kan total-beløbet aflæses på scanneren, og hvis kunden har fortrudt indkøbet af en vare, kan den fjernes fra den digitale bon igen.

geantscan1
Stregkoden findes på varen.

geantscan2
Stregkoden scannes.

geantscan3
Sådan går den moderne kvinde på indkøb i dag.

Når indkøbet er overstået, skal kunden henvende sig ved en speciel kasse. Selv om der skulle være kø, er der ikke lang ventetid, for hver kunde afleverer blot håndscanneren, som aflæses af kassen, hvorefter kunden kan betale og få sin bon.

Lignende poster

  • Snart kan du downloade spillefilm fra Amazon
  • Høflig selvbetjening
  • The Million Dollar Homepage
  • 10 uundværlige Mac-programmer
  • FÃ¥ mine Libris-hæfter superbilligt
  • It’s Alive!

  • Du kan skrive et svar, eller trackback fra dit eget site.

    Skriv et svar