For ikke så længe siden ringede Broder Theodor til mig. Han fortalte mig, at han om et år ville stoppe i klosteret i Roskilde. Nej, nej, ikke for at følge kødets lyster, men fordi han ville flytte til klosteret i Assisi. (Hvor mange S’er er det i det?)

Jeg lyttede interesseret, da Theodor fortalte om menighedens reaktion, og så det, at han i afskedsgave ønskede sig en bærbar computer.

- Theodor, sagde jeg. “Nu skal du for en gangs skyld lytte til, hvad jeg siger. Ønsk dig en Mac-bærbar.”

For mit indre blik så jeg nemlig Theodor i et kloster, langt oppe i bjergene, helt alene og med VIRUS på sin pc.

Vi snakkede lidt mere, og så sagde Theodor farvel.

I dag ringede han igen:

- Bonjour!

- Bonjour, Theodor, ça va?

Theodor forstod det første, men det knev med ça va. Så vi slog hurtigt over i dansk.

- Jeg har tænkt over det, du sagde sidst, sagde Theodor, mens jeg desperat prøvede at huske, hvad jeg dog kunne have sagt af visdomsord, sidst vi talte sammen. Heldigvis behøvede jeg ikke at spørge, for Theodor fortsatte:

- Du sagde, at jeg for en gangs skyld skulle lytte til dig, så det har jeg gjort. Jeg har været nede i Fona og se på dyret …

Så nu drejede det sig mere om, hvorvidt Theodor kunne forvente at blive ved med at kunne åbne Word-dokumenter, hvilket jeg forsikrede ham om, at han kunne.

- Du vil ikke fortryde det, sagde jeg. “For et år siden spurgte Cyrils søster os, hvad vi mente, at hun skulle købe, og især da hun selv nævnte Mac, anbefalede vi hende det. Hun købte pc, og nu har vi hende i telefonen dagligt, fordi hun har fået virus og en trojanske heste på sin computer, og den i øvrigt trænger til at blive formatteret og installeret på ny, og hun aner ikke, hvordan man gør.”

Hvor er det dejligt, når der en sjælden gang er nogen, der lytter til ens råd.

Tak, Broder Theodor

Dette indlæg blev postet den 07. September 2006 kl. 23:11 og er gemt under Oplevelser. Du kan følge svarene til dette indlæg via RSS 2.0 feed.

Lignende poster